30 december 2007

Årets bedste julepynt...


Hvert år køber jeg nyt julepynt og jeg kan snart ikke holde rede i
hvor, hvornår og hvorfor jeg lige købte noget nyt pynt. Derfor har
jeg i mange år holdt julebog. Det er en lille A5 bog hvori jeg noterer
alle de gaver vi har givet væk og alle de gaver vi har modtaget. Men
grunden til jeg startede bogen var fordi, jeg gerne ville give onkel og
tante noget forskelligt i deres pakkekalender. Så jeg noterer hvert
år hvad de har fået. Der ud over bliver der også noteret hvem jeg
har sendt julekort til og modtaget fra. Så kan jeg huske næste år
hvem der igen skal have julekort. Men ikke mindst, så noterer jeg
hvert pynt ind med pris og hvor jeg har købt det. Så når engang
ungerne skal arve julekasserne, så kan de se hvor gammelt pynten
er og hvad den kostede i sin tid.
Der er ikke blevet indkøbt så meget i år, pengene er nok mere brugt
på scrapsager. Men denne yndige lille metalfe har jeg købt i
Kensington Palace, London og den kostede såmænd hele 2 £
Nogen vil nok synes jeg er lidt skør med al den notren ned, men mon
ikke jeg senere kan bruge det i et scrapsammenhæng !!!

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Helle, jeg synes det er en super ide med din notesbog. Jeg elsker at høre min farmor fotælle om hendes julepynt og hvor det er fra og det er sjovt at se foskellen i prisen fra dengang til idag. Så selvom der måske er nogen der ryster på hovedet, ja så lad dem ryste.... :-)

Anonym sagde ...

Hvor er det bare en skøn fe ! Yndig! Hmmm, jeg synes, at der er lidt ingeniør over dig....tænker: kurver, grafer og notater....hi hi hi ! Men jeg tror også, at dine børn og børnebørn vil synes, at det er sjovt...engang..om laaaang tid :O)

Anne Thormose sagde ...

Okay, jeg er imponeret. Det er dog en genial ide - men sikke et arbejde. ;o) Det er helt klart noget, der bliver sjovt at læse om mange år.
Godt nytår til dig og din familie.

Mutte sagde ...

Jeg gjorde det også med jule og fødselsdagsgaver for en del år siden, på den måde undgik jeg at give de samme gave 2 år i træk. Godt Nytår til dig, jeg kikker ind igen næste år.

Anne Bente sagde ...

hehe, hvor er den dog altså sød.

hvor er det dog bare en super god ide med at notere ned,

rigtig god aften :)

Berit sagde ...

Hej Helle
Det er en flot fe, du der har købt.
Ja det er smart med al den notering.
Jeg kan bare ikke gøre det i længere tid af gangen. hæ hæ

Min mand gør også meget i noteringer.

Godt nytår til dig og familien.

Thanni sagde ...

Vil lige ønske dig et godt nytår :)

Else-DK sagde ...

... du skriver at du måske senere kan bruge det i scrapsammenhæng.
Den julebog ER JO NETOP ægte scrap, GID alle ville lave sådanne bøger - med priser, med billeder, med håndskrift, med ... U NAME IT - for eftertiden er den jo GULD værd. Matador var aldrig blevet til hvis ingen havde gemt på detaljerne.

Stine66 sagde ...

Jeg gør det også - skriver en hel del ned, men hvert år smider jeg sq den bog væk !!!! - så jeg har ikke rigtigt fundet en brugbar løsning endnu..... Utroligt lækker lille fe du har købt.

Anne sagde ...

meget sød fe du har købt. burde lave samme noteringsarbejde som dig, er bare sikker på at jeg ville have et problem med at finde bogen hver gang jeg skulle skrive noget....

Dorit sagde ...

Hvis det kan trøste dig, har jeg faktisk også så'n en bog... der er dog nogle år hvor jeg har glemt at skrive i den. Men jeg gjorde da børnene var mindre, skrev op hvad de havde fået i julegave af hvem og hvad vi havde givet. Jeg skrev også ned, hvad der var sket af større begivenheder i familien gennem året, og hvad vi havde lavet i juledagene og hvem der havde fået julekort mv... så jeg er altså lisså nørdet med at føre til protokols !

Else Slipsager Petersen sagde ...

Jeg vidste ikke du var bogholder ???

Det er nu en god ide, jeg kan aldrig huske hvad vi gav sidste år osv.