09 december 2007

9. december


Så er det morgen igen og jeg skal ned og se hvad der er i pakkekalenderen.
Knapper - så kan det være at jeg endelig kan få fyldt kassen med knapper.
Jeg er jo stadigvæk nybegynder i det hersens scrap og har jo ikke så
mange ting og sager endnu...Men julekalenderen hjælper jo mig på vej.
Fine knapper lige til at gå til. Normalt hader jeg at få stukket en knap frem
fordi det er ensbetydende med at den straks skal syes i et par arbejds-
bukser ell. en skjorte...Men denne gang er det til mit scrap, så er det
straks noget andet !!!
Dagens engel står i vores køkken og passer på
at alting går som det skal. Hun holder øje med nissen og trutter
i sit horn, når han titter frem bag køkkendøren. Så er jeg der
med det samme med kosten og fejer ham ud igen. Denne engel
er meget høj så hun er ikke pakket ned sammen med resten af
samlingen....Hun står inde i kosteskabet og passer på hele sommeren.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det må da være dejligt at vide, at man altid har en engel i kosteskabet :O)
Hun er nu også smuk !

Kirsten Gro sagde ...

Sådan en engel har jeg også, dog i mindre. Den står hele året i min vindueskarm i soveværelset :-)
Knapper kan altid bruges til scrap, så det er godt at have et lager.

Charlotte sagde ...

Jeg synes den store engel er enormt flot! Sikke nogen farver! Jeg kan vældig godt li' det gyldne skær hun giver. :-)