11 december 2007

Flødeboller


Flødeboller ca. 15 stk.

1/5 dl. vand
150 g sukker
1/5 dl. lys sirup
1 stang vanilie
3 past. æggehvider (ca. 1 dl.)
1 spsk sukker
Mariekiks
kokos
250 g mørk chokolade
Kog vand sukker og sirup i ca. 5 min - til massen bliver tyk.
Flæk vaniliestangen og skrab kornene ud.
Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker og vanilie - hæld den
lune sukkerlage i og pisk videre for fuld kraft i ca. 5 min, til skummet
er koldt. Sæt skummet i en top på kiksene, jeg brugte en flødeskums-
sprøjte. Kiksene skal stå på en ovnrist som er placeret over en brade-
pande med bagepapir i bunden. Smelt forsigtigt chokoladen og hæld
den over flødebollerne når den er let afkølet. Drys med kokosmel.
Lad flødebollerne styrkne i køleskabet ell. foran køkkenvinduet - men
pas på katten...

7 kommentarer:

Anne Thormose sagde ...

Uha, det er længe siden, jeg sidst har lavet flødeboller. Det kunne godt være, at man skulle kaste sig ud i projektet i juleferien. Jeg plejer dog at bruge "kræmmerhuse" fra bageren, i stedet for mariekiksene - det kan også anbefales. ;o)

Cowgirl sagde ...

God Ide Anne - det vil jeg lige lade gå videre til datteren og de er vist nemmere at fylde

Stine66 sagde ...

Den er liiiige kopieret til en dag der skal laves lidt sødt med ungerne (mine er 13 og 14). Tak

Charlotte Ravn sagde ...

Uhmmmmmmmmmmm tak for opskriften! måske skulle jeg overveje mit standpunkt om, at livet er for kort til at bage? Eller de skal jo ikke bages!!
hmmm gad vide hvor lang tid det tager, at køre over til køerne på Fyn herfra?....KRAK! ....Næste gang de skal stå til afkøling foran køkkenvinduet, må du gerne ringe, så skal jeg nok kommer og passe på, at katten ikke snupper dem!......men jeg vil ikke love at fløjte imens hihi!

Cowgirl sagde ...

Jeg kan heller ikke fløjte Charlotte...

Elisabeth sagde ...

Uhm, de ser lækre ud.
Måske jeg skulle lave nogle senere på måneden?
Og katten er skøn.
Jeg vil da gerne passe på flødebollerne, men vil - som Charlotte - ikke love at fløjte imens. Men kan evt. bytte med nogle brændte mandler??
Hi hi.
Eller et par stykker af de bornholmske karameller. ;-)

Mutte sagde ...

Lækre flødeboller, hos os laver vi bunden af marcipan,som udrulles til 2-4 mm tykkelse og udstikkes i en passende størrelse. For så er bollerne glutenfrie.