23 september 2009

Dobbelt LO af mig selv


Så fik jeg produceret et Dobbelt LO af mig selv, hvor jeg sidder på første og scrapper. Vi havde mega-scrap-aften hos bedsteveninden Jane i fredags. Der var både mad, vin, brusvand, snask, snak og sjove piger. Kom hjem kl. 1.15 og skulle op og passe køer kl. 6. Behøver jeg skrive noget om hvordan lørdagen gik. Jeg glæder mig til at se alle de søde piger igen til Convention - denne gang må vi nok selv betale gildet, så Jane har noget at købe for....UPS "VINDE" selvfølgelig !!!
God scrapdag til alle

Cowgirl
Materialer:
Brunt karton "Prima" Multiscrap
Mønsterpapir "Kraft Kuts" Multiscrap
Sværte - pink Panduro
Brugt en ost til at rive kanterne med - nej, ikke den fra Danbo men fra Tornehave

DYT DYT SKA VI BYT



Så er der blevet produceret nye ATC kort, så jeg har noget at bytte med på Convention. Glæder mig meget til denne Convention, hvor der atter skal snakkes, shoppes og læres noget nyt. Deltager da også i førscrap, ellers får jeg ikke lavet noget overhovedet. Glæder mig til at se alle mine scrapveninder IRL

Vi ses i Middelfart

Cowgirl

13 september 2009

Deko i haven



Idag har været store Dekodag i haven. Jeg har kreeret en del dekorationer. Et par af dem har jeg beholdt selv, men andre skal gives væk. Hvor er det dog skønt at gå derude og blive blæst igennem. Nu sad jeg så også inde hele dagen igår og scrappede med min niece, Henriette. Hun vil gerne have sit album lavet færdigt, så der blev produceret 4 LO'er. Disse kan jeg desværre ikke fremvise, da jeg ikke lægger billeder af andre ud på nettet - uden deres samtykke.

Jeg har lige været på blogrundfart, det er længe siden sidst. Der er mange fine LO'er at finde rundt omkring, som har givet mig inspiration til at fortsætte resten af dagen. Men måske jeg lige skulle tømme skrivebordet sidst på dagen, da jeg snart ikke kan finde mig selv længere.

HM - var et smut forbi Panduro igår - bare lige et mega kort visit. Det kostede et par hundrede kroner. De havde selvfølgelig lige fået en masse nyt papir hjem, som jeg jo bare måtte eje. Men de havde også fået papir hvorpå der var syet - de kostede 34,- dask stykket - det var da bare vildt for meget...Så nu må jeg igang med symaskinen for at kreere mine egne papirer.

01 september 2009

Man må jo have travlt !!!

Ja, siden jeg helt har glemt at bloggen blev 2 år igår.
Men det har jeg nu også, der er hele tiden noget jeg
lige skal klare i hverdagen.
Jeg har heller ikke blogget meget i denne sommer,
fordi jeg hellere ville være i haven ell. sidde og scrappe.
Jeg har lige fået afsendt et minialbum mere - til en
veninde. Så nu gælder det kort for tiden, jeg har aldrig
et kort når jeg skal bruge et. Må altid igang i sidste øjeblik
med saks og papir. Så nu står der 10 kort oppe i kassen...
Men jeg lover højt og helligt at der snart skal gang i bloggen
igen. Jeg har en ordentlig stak fotos lige klar til at lægge ind.
Især af de frække killinger (er næsten kommet af med dem
alle). Så vi ses inden længe igen !!!