Juletræet med sin pynt...

For mig er det ikke jul før mit bette juletræ er fundet frem. Det står
sikkert inde i mit skab og er ikke pakket ned sammen med al den anden
pynt. Dette træ fik jeg som barn, sån cirka for 37 år siden. Min søster,
Kate, skulle passe mig og det passede bestemt ikke hende. Hun tog mig
med ud til hendes veninde, hvis forældre havde en bette købmandsfor-
retning, langt ude på landet. Jeg blev gennet ned i butikken, mens søster
og veninden skulle snakke fyre. Jeg gemte mig bag reolerne og var meget
genert, tro det hvem der kan. Men venindens far havde fået øje på mig og
spurgte om jeg ville have noget slik. Nej tak svarede jeg og kiggede med
lange øjne op på et bette juletræ med julelys i øjnene. Han fulgte mit blik
og spurgte om der var andet jeg kunne tænke mig, når jeg nu ikke ville
have noget slik. Jeg pegede op på juletræet, vel vidende at det jo stod der
til at pynte i butikken. Men sørme så, han gik lige hen og hev træet ned fra
øverste hylde og gave det til mig. Jeg kan endnu huske hvor glad jeg blev og
jeg sad og kiggede på det hele vejen hjem i bilen. Det var mit første pynt, i
min enorme samling af julepynt. Men hvilket pynt, det har fulgt mig altid
og jeg værner meget om det. For mig er det jul, når dette træ bliver sat frem
til skue... GLÆDELIG JUL og fred være med alle.