30 juni 2008

Studenterdeko





















Denne Borddekoration blev bikset sammen i mandags - endelig var
mine pink roser sprunget ud. Så jeg måtte lige fremstille en fin
deko som jeg kunne tage med over til min søster, hendes skønne
datter, Charlotte, blev student i tirsdags. Så det måtte vi lige
over og fejre. Da det jo var Skt. Hans om mandagen, kom den lige
på bordet og blev beundret og så blev den ellers transporteret
over den store bro...
Skøn dag på Sjælland - huen kom på tøsen og studenten sprang ud



Tagged af Maribi

Jeg vidste den nok skulle komme til Nordfyn på et tidspunkt
og ja, nu er den så landet hos mig:

1. Hvad lavede jeg for 10 år siden:
Da var jeg lige blevet færdig med min IT uddannelse
og fik job som IT og Regnskabsass. i en ekspanderende
virksomhed indenfor kødbranchen. Ikke nemt med 140 kvinder
under sig - dog værre med alle de elever !!!

2. Ting på min To Do liste.
Da kl. nu er 22.41 må det være for imorgen
7.00 morgenmad til 7
8.00 Medicinregnskab gennemgåes med dyrlægen
9.00 bage 2 bradepandekager
10.00 Købe gave (60 års føs'da)
11.00 Lægge 2 lagkager sammen
12.00 Frokost til alle
13.00 Gøre klar til rejsegilde
15.00 Kaffe med kage til 50
17.00 Grille pølser til 50
20.00 Smide mig på sofaen hvis gæsterne tillader det
og ligne en hængt kat !!!

3. Snacks jeg kan lide:
Denne er ret afslørende fordi jeg elsker snacks og
virkelig ikke har godt af det...Ostepops, Pepsi max,
Lækre kager, rejer med bacon og små zip....uhm - jeg
kunne blive ved...

4. Ting jeg ville gøre hvis jeg var milliadær:
Jammen jeg er skam milliadær - på fluer !!!
Så havde jeg råd - tog jeg til Grønland hele sommeren
bare for at slippe for de satans fluer.
Leje et privat jet (kaptajnen måtte gerne være John Travolta)
og snuppe scrapveninderne med til
Mall of America og så shoppe løs.
Bygge et nyt stuehus efter min smag
Købe en rød Ferrari og en Hummer
Invitere mand og børn på en megalang ferie !!!

5. Steder jeg har boet:
Frederikshavn, Rynkeby, Odense, Otterup

Det var så vist mine svar og så vil jeg tagge Lisbeth og Elisabeth...

28 juni 2008

Mio Pjuske Cleo Tiger Van Basten





















Tja - kært barn har som sagt mange navne...
Familiens nye kæledække tager megen tid og bliver kaldt mange navne.
Førs det med navnet...Den skøre killing som farer rundt alle steder, miauer
slet ikke, nej, den siger MIO MIO - så den kan selvfølgelig kun hedde Mio.
Datteren mente først den skulle hedde Cleo og derefter Tiger og så indimellem
ligner den noget af en uldtot - derfor navnet Pjuske. Ikke mindst synes den søde
datter at den skulle have et fint efternavn, så derfor Van Basten...
Nu er det jo ikke en kat som er sån lige til at finde - faktisk bliver den væk hver
eneste gang den kommer ud. Derfor er den nu blevet sat i fængsel - hver nat må
den sove i bryggerset - så ved vi da hvor den er så længe.
Men om dagen - i vågen tilstand, så indtager den både sofaen, sengen og al vores
tid. Alle er vilde med den og når den er blevet væk, har alle været ude og lede
efter den. Den er fundet inde i højtryksrenseren (sikker på at alle de andre katte
har skræmt den til at gemme sig derinde), den er blevet set i halmladen og andre
gange er vi sikker på den har gemt sig mellem funda-blokke - altsammen bare for
at drille os andre...
Når den er blevet fodret efter alle kunstens regler, så er der frit spil og den er
overalt. Nogen gange finder vi den sovende i vasketøjskurven, andre gange er den
gået på jagt udenfor og tit og ofte ligger den bare på måtten foran døren og sover.
Ja, det er så familiens 3. barn - højt elsket og ikke nem at passe !!!

26 juni 2008

Maze albummet


Her er så det berømte maze-album lavet til datteren.
Med billeder af alle hendes katte, fra de var helt små.
Jeg har ikke taget billeder af alle sider, idet der er skrevet
personlige hilsner...
Så kan jeg atter lige benytte lejligheden til at TAKKE Majer
fordi hun sendte de fine udstandsninger til mig.
Jeg har lavet flere åbninger imellem siderne, hvori der også
er sat tags med kattebilleder og sjove historier om kattene.
Jeg tror hun allerede har haft albummet med i skole og vise
frem for veninderne.
Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg laver sådan et album -
det er skægt at lave og man får brugt en masse rester.



















22 juni 2008

Cybercrop hos scrapsisters

Deltog i cybercrop idag hos Scrapsisters. Da jeg også var i stalden og snotfornølet...
så nåede jeg kun at deltage med to bidrag ud af otte. Fint nok - det var sjovt at
være med - det er ikke sidste gang jeg deltager i et cybercrop.
Tusind Tak til Anne Thormose og Kirsten Gro for et godt program









18 juni 2008

Fugleunge

Tja, det blev altså ikke til nogen struds i denne omgang. Den ville sikkert også have fyldt for meget i billedet. Men i vores vandpumpe har der de sidste par år været en rede hvor musvitten bygger og hygger med hele sin kære familie. I år var der far, mor og 3 unger. En dag hvor vi sad og drak kaffe i haven kunne jeg ikke forstå kattene havde så travlt rundt omkring pumpen. Jeg måtte hen og kigge og fandt en bette fugleunge som var faldet ud, der hvor vandet ellers skulle komme ud. Musvit-mor fløj rundt med nogle høje pift for at advare - men jeg var hurtig. Ind efter et viskestykke og så fik jeg samlet kræet op. Undervejs grep jeg lige kameraet for dette måtte da også foreviges !!! Den bette stakkel blev proppet retur i vandpumpen og roen sænkede sig over den lille familie - om aftenen var jeg ud med lommelygten for at lyse derned og se om den levede - det gjorde de alle tre og de pippede løs da jeg lyste - men næh nej - jeg havde ingen orme ell. fluer med til dem. En uge senere hørte jeg atter kattene fare rundt om vandpumpet og så ind efter kameraet. Men der kom jeg for sent. Alle ungerne havde forladt reden - fuglen var fløjet - pånær én. Klatretøsen havde fanget den sidste unge og var godt i gang med at fortære den da jeg nåede derud...øv øv øv. Det var gangteret den fugleunge jeg havde reddet i sidste uge og nu blev den så guffet af katten - Fødekæden længe leve !!!

10 juni 2008

En fugl i hånden...




















Det siges at en fugl i hånden, er bedre end ti på taget. Jeg ved nu ikke helt
om jeg er enig. Denne lille svaleunge havde forvildet sig indenfor og det kunne
ses. Kontoret var fyldt med fjer og fugleklatter. Så jeg måtte lige finde et par
handsker den ikke kunne bide igennem og så indfange kræet. Det lykkedes
og datteren måtte så også lige forevige et billed til scrapalbummet. Jeg ved
ikke hvad der lige sker med fugle her på gården for tiden. Men jeg kan da
berette at sølvfasanen er indfanget og lukket ind i et voliere hvor den bliver
fodret efter alle kunstens regler...Hvem ved måske bliver det en struds i næste uge !!!

03 juni 2008

MEGA DYR DAME














Tja, så kommer der atter et LO fra konfirmationsalbummet - der er jo
lavet nogle stykker til det album. Jeg har gemt alle bon'er og tingel
tangel fra Annemettes tøj, især det dyre af slagsen. Måske engang
regeringen overvejer at starte børnepengene i den lave ende og slutte
med den store udbetaling når de bliver ældre. For jeg skal da lige love for
at det koster, når damen skal have nyt tøj. Heldigvis tjener hun nu sine
egne penge...
Baggrund: Brun og Beige bazzil karton
Tags: rester fra div. kendte mærker
G-star bukserne i metal (til højre) er blevet embrosset. Jeg havde
to hvide bukser, men manglede et par sorte. Hvis man skal embrosse
på metal så husk at slibe emnet godt først - ellers hænger det ikke fast.
I den store kuvert-pose til venstre er alle bon'er lagt i - så kan den unge
dame jo prøve at se hvordan man kan få et husholdningsbudget til at
slå til med et par teenagere i huset...

02 juni 2008

Kreativ Award



Så blev jeg tildelt en award mere. Denne gang en meget flot udført award som har nogle lækre farver. Annika var det søde menneske som har tildelt mig denne award og hun skriver:

Cowgirl får den også. Elsker de lækre farver, og som der er gang i dobbelt LOerne. Selvom der måske ikke altid lægges en kommentar, så er jeg ofte fascineret over farverne og igen - det simple/enkle.

Jeg behøver slet ikke gå i tænkebox for at videresende denne award. Selvom Annika jo kom mig lidt i forkøbet med et par stykker...

Jeg tildeler awarden til:

Jane: min scrapveninde som desværre ikke har fået taget sig sammen til at få en blog endnu. Men hun skal have den fordi hun giver mig inspiration og "moralsk støtte". Hun er med på en omgang scrap når jeg ringer og kalder...

Lisbeth: Fordi hun har det dejligste humør, når man sidder og scrapper med hende. Hvis man mangler en dims ell. andet så vupti ligger det på bordet foran én.

Jytte: Fordi hun er en stærk og sej kvinde som også gerne kommer med et par sidebemærkninger når man sidder og scrapper med hende.

LaChris: Fordi hun bare altid er så sød og frejdig. I hendes selskab mangler man aldrig KIKS. Og hvis hun ikke kan læse sit navn er det fordi det står med tis-gult !!!

Piad: Du bliver altså nød til at modtage den engang til - for jeg elsker din farvesammensætning - specielt tænkt på dit bette mazealbum.

01 juni 2008

Mysteriet er løst...

Den underlige fugl er en sølvfasan.
Mysteriet blev opklaret af familiens dyreekspert - TAK
Kasper !!!
Den stammer fra Kina og lever kun i fageskab her i DK.
Så jeg kan regne ud at den er sluppet fri og nu står der
så en ejer og mangler en fugl...

Jammen hvad er nu det for en ???



Jammen hvad er nu det for én underlig fugl ?

Den er lige kommet spankulerende ind på gårdspladsen og føler sig

godt hjemme. Har givet den lidt korn, som den dog ikke har rørt -

endnu. Jeg er desværre ikke i besiddelse af en fuglebog og jeg kan

ej heller huske at have set en magen til. Den er på størrelse med

en fasan...