03 januar 2008

Godt Nytår


Ja, så kom vi igennem årets sidste dag. Sikke en nytårsaften.
Vi holder altid nytår her hos os, da der jo skal kigges efter dyrene.
Så vi var 10 til middag og efterfølgende dukkede der så lidt flere
op. Tænk at man gør rent fordi der skal komme gæster. Jeg tror
at jeg gør rent bagefter næste gang. Efter diverse bordbomber og
andet gøgl så lignede spisestuen noget der var løgn. Støvsugeren
blev tømt et par gange undervejs. Men nu her et par dage efter så
begynder vores hjem atter at ligne sig selv....Kedeligt !!! Så jeg tror
jeg går igang med at male væggene, de trænger.

For dem af jer der er jyder, så ved de hvad en bøhfas er. Det er sån
en lidt spøjs person og min kære gamle far elsker at bruge udtrykket,
bøhfas. Nytårsaften blev han 88 og det fejrede han her hos os og jeg
skal da lige lige love for at udtrykket bøhfas kom i brug.


Her har vi så dagens bøhfas med ko på hovedet. Han sang serenader
for min veninde og jeg, imens resten af selskabet lå flade af grin. Tænk
han holdt ud til efter kl. 24 og stod endda ret tidligt op næste dag. Det
var næsten ikke til at trille ud af sengen klokken 8, men jeg skulle jo i
stalden og give kalve...Men det var nu helt godt med noget frisk luft.
Jeg brugte resten af dagen til at rydde bulen og køre den gamle bøhfas
på banegården. Jeg nævner ikke hvad resten af selskabet lavede....men
man kan vel tænke sig til det !!! GODT NYTÅR...jeg ønsker det nye år
velkommen og glæder mig til al den scrap der skal laves i det nye år.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

HA HA HA hvor super duper herligt ! Skønt billed af din far med hat på...ko hat..selvfølgelig ! Også godt nytår til dig. Jeg må vist også få oploadet et herligt hattebilled...samt gebisfoto :O)

Anne Bente sagde ...

det lyder til i havde en skøn nytårsaften, og det billede der af din far, hvor er det bare godt:)

Anne sagde ...

HA HA herlig gut, lyder til han havde en hyggelig aften, og også i andre! Hvilken farve skal dine vægge være ;-)

Cowgirl sagde ...

Anne, jeg havde tænk de skulle være beige i en lidt mørk toneart.

Thanni sagde ...

Godt I havde en dejlig nytårsaften :)...så kan man jo roligt ta' hul på det nye år ;)

MULTISCRAP sagde ...

Herligt billede af din gamle farmand !! Mon ikke der kan blive et sjovt LO ud af det ?

Godt nytår.

Iben

Kirsten Gro sagde ...

Pragtfuldt billede, lige til at blive i godt humør af :-)

Unknown sagde ...

Pragtfuld billede, og altid skøn at høre når ældre mennesker er livlige, når man arbejder på et plejecenter