18 december 2009

18. december





















Faktisk har jeg først lige åbnet dagens scrapgave...tænk at man kan glemme det når man står op. Men det var nok fordi at Peters vækkeur allerede ringede kl. 5 og så tændte han gud hjælpe mig lyset !!! Da han kommer ned kan jeg høre ham snakke med naboen (som har sin bil holdende i vores gård pga. sne) og det blev til en længere samtale...suk !!! Så kom Tiger springende og begyndte at stå og massere dynen..."så kan du godt stå op - jeg er sulten !!!"




















Ja, så kunne jeg jo lige så godt stå op. Tjekke om skolen også holder lukket idag og jo det gør den. Ergo ingen juleafslutning - ingen gavebytning...Så jeg skal nok ud på en lang tur en af dagene før jul for at bytte gaver for den unge dame. Fuglehuset i haven har fået fin hat på. Onsdag morgen havde vi 10 cm sne og til middag lidt mere men i aftes var der 32 cm sne i haven. Jeg har lige tjekket igen her til morgen 34 det laveste sted og 47 det højeste sted...Ja ja, nu er det da ikke regnmåleren som jeg skal ud og tjekke og gudskelov for det (80 mm regn i hele november md.).
















Men dyr bliver jo syge og så skal de have medicin...Men vi kan ikke få bragt medicin ud pga. vejret. Ergo måtte jeg starte 4 hjuls trækkeren, den gamle Toyota og tage den lange tur til Søndersø. Sikke et syn, ja, jeg havde nemlig husket kameraet. Skulle jeg sidde fast et sted kan man vel altid gå ud og tage et par billeder. Der var ikke en eneste bil på vejen, men jeg forstår da godt hvorfor. Jeg kunne lige trille med 40 km/t for ellers var jeg kørt ind i en drive. Det blæste meget igår og lige så hurtigt vejen var fri - lige så hurtig føg den til igen.














Denne bilist drejede af til Stensby, det skulle han nok aldrig have gjort. For han hang fast med det samme. Jeg kunne nu godt forstå hvorfor da jeg kørte forbi - for så langt øjet rakte kunne man altså ikke helt se vejen...kun et par afmærkninger hist og pist














Vel hjemme kunne jeg altså heller ikke lige køre ind til stalden pga. snedriver men jeg gassede bare op og så kom jeg op ad bakken og kunne svinge ind på gårdspladsen....Men derinde et sted bag træer og buske var manden allerede igang med at rydde sneen...mælkebilen skulle nemlig komme i nat og hente mælk. Det gjorde den så bare ikke lige. De ringede til morgen og spurgte og der var fri bane og jo det skulle der være nu...så længe de varer.













Det er altså underligt at køre på en meget lang vej og ikke møde en eneste bil. Tænk engang jeg mødte ikke en eneste kane, det er da ellers lige vejr til det kære Julemand !!!













Sådan så haven ud igår, flot klædt i sne og lige så køn som naboens have. Hvis ikke vi skulle passe køer hele julen, så ville man have fundet mig på kælkebakken i Dalskoven. Med røde kinder og snottet næse !!! Håber I alle er ved at være klar til julen....jeg mangler lige 6 gaver endnu.
Tak fordi du kiggede med idag, håber alle derude i det ganske land må få en hvid jul.

17 december 2009

17. december



















Det varmeste ved dagen idag var at åbne dagens kalendergave, Manillakort, hvoraf det første var flot lavet. Mon jeg så kan gøre kunsten efter...Det vil ihvertfald være rart at sidde inde idag og scrappe. Men nej, jeg er ikke sneet inde så jeg ikke kan komme på arbejde. Jeg har godt 100 meter ned til stalden, hvor jeg skal passe kalve de næste 14 dage. Jeg faldt ikke, men jeg sad fast flere gange. Der var snedriver på en meters penge og jeg er altså ikke udstyret med Barbie ben...














Jeg nåede derned, helskindet !!! Men så kom dagens første opgave, at skrabe sneen væk så jeg kunne komme hen til samtlige bokse. Kalvene stod inde i varmen (boksen) og fulgte godt med mens Arne og jeg fik ryddet sneen væk. Så kom dagens anden udfordring, alle skålene skulle vaskes (optøes) før jeg kunne komme igang med at give mælk. Der er kommet 3 kalve til morgen og dem lod vi blive inde i stalden (varmen)...Men jeg fik givet alle og derefter fik de så varmt vand i skålene, så må vi se om de holder indtil middag...Ellers må jeg ned og optø dem igen...

16 december 2009

Let it snow, let it snow, let it snow















Endelig kom sneen, den ligger nu smuk og hvid
Jeg sidder herinde og laver ikke en skid
Kigger blot ud af mit vindue og skuer
Nej, der går ingen folk rundt med huer
Jeg bor jo langt ude på landet
Ja der er frost på vandet
Bare den bliver liggende til jul
Så vil jeg krybe frem fra mit skjul
Medbringe mit kamera og hue
Tage et billede, se blot hvad mie øje kan skue



28 kroner - for et stykke papir....






















Niksen Biksen den går jeg ikke med til. Det er jo tyveri at tage 28,- kr. for et enkelt stykke papir bare fordi der er syet nogle sting på det... Nå, men den søde datter havde så købt et ark til mig i adventsgave og så blev jeg da også meget glad for at få det. Men jeg ville aldrig selv købe det, med mindre det kommer på udsalg.






















Så jeg tænkte lidt over hvad man kunne gøre selv med sådan nogle syninger. Nu er jeg ikke den store broderifan, faktisk hader jeg korsstingsbroderi, så det måtte blive noget alternativt. Jeg fandt et par ark ensfarvet karton fra prima og så et nøgle multigarn. Så kom der gang i symaskinen, for det skulle jo helst gå lidt hurtigt....hermed første resultat...ikke det helt store...






















Så blev jeg nød til at prøve igen med lidt kurver denne gang.....Man får helt blod på tanden når man først er kommet igang. Hele garnnøglet blev viklet ud for at nå ind til det sted hvor der var bomber i garnet...






















Jeg blev helt glad i låget da jeg havde fået dem syet, men tænkte at jeg nok hellere måtte stoppe her før jeg havde fået syet alle mine kartonark til med garn. De skal jo også scrappes - dette må dog vente til det nye år. Jeg har jo et hemmeligt projekt igang, som skal være færdigt til jul.


16. december gaven er et bundt broderigarn samt nogle meget fine små hvide blomster. Jeg er faktisk ved at løbe lidt tør for blomster, så de er meget velkomne. Hvorfor er det især de brune blomster som er svære at finde. Panduro har alt i hvidt, sort, sølv, blåt og grønt....men brunt ??? Jeg har købt alt hvad jeg kan finde af brune blomster hos Multiscrap, så nu må der gerne komme nogle nye på markedet her når det nye år kommer...

15 december 2009

15. december















Yep, nogen vil undre sig...hvor blev 9-14 december lige af ??? JO, det skal jeg sige jer, jeg har bare ikke tid til at skrive hver dag på bloggen. Ikke at jeg er blevet ramt af Blogfelitis, men fordi jeg hellere ville rende rundt derude i naturen sammen med min søde nabokone.















Både hun og jeg arbejder hver dag og det er mørkt når man møder på arbejde og det er mørkt når man er hjemme igen...Ja, jeg ved det godt - jeg arbejder hjemme. Jeg kunne bare spankulere ud i den natur midt på dagen, mutters alene. Nej, det er ikke nær så sjovt som når Gurli og Samson (hunden) følges med mig. Så bliver der luftet både lidt til gaden og lidt til gården. Verdenssituationen bliver vendt og vi kan undre os over at CO2 udslippet er så stort for der hvor vi går er der bare frisk luft ...mest til gaden !!!















Nu er det altså ikke fordi jeg ikke har kunnet lide mine scrapkalendergaver de sidste par dage. Men jeg har jo læst et sted at det måske er de samme gaver som de andre får og jeg vil da ikke ødelægge glæden for de andre....Måske kommer der et lille billede af dem senere...måske !!! Men nu var det altså at jeg tog kameraet med på den sidste tur i søndags som gik ud til Emmelev Mose. Nej, hvor var det spændende at finde alle de fine svampe...ja, jeg elsker jo svampe så jeg ville helst sætte tænderne i dem...men nu ved jeg rent faktisk ikke forskel på en champignon og en fluesvamp....så jeg lader være og nyder blot synet af disse naturlige tingester som vi fandt på vores vej.














Da jeg fandt dette bette hul kom jeg lige pludselig i tanke om en ganske forfærdelig jul. Kan I huske dengang der var en julekalender der hed jul i hullet...(jul og grønne skove fra 1980).
Nej, hvor var den dog træls....så ikke mere om den.
Men gad så vide hvem der bor i det bette hul, der var ihvertfald ingen hjemme den dag da vi kom forbi. Så turen gik hjem igen med friske røde æblekinder og en snottet næse. Vel vidende at vi vil vende tilbage i weekenden for at lette skovbunden for lidt grønt mos.

08 december 2009

8. december




















I dagens kalendergave var der flot blondebånd og fine hvide blomster. Det er egentlig utroligt at med 24 pakker, så får man så meget forskelligt nyt. De sidste par år hvor jeg også har haft scrapkalender, har der ikke været en eneste gave af samme slags. Tak for dagens gave

I torsdags var vi til rejsegilde, så måtte der lige kreeres en bette kort. Heldigvis har jeg lige købt restlageret i vores lokale Netto af det fine brune genbrugspapir, til blot 5,- kr. pr. pk.
Sikke et rejsegilde, der manglede bestemt ikke noget. Først blev hele huset vist frem (gl. gård der restaureres) så blev der vist plancher med de nye tiltag. Det bliver virkeligt flot. Dernæst fik vi buffet og så kaffe med kage og Ris ala'mande...med mandel....dog kun til de arbejdende folk. Ungersvenden der fik mandlen blev beriget med en stor flaske specialøl...MUMS.



Ja, så har gårdmandskonen bagt idag - en chokoladekage pyntet med lidt hvide stjerner. Så hvis nogen skulle få lyst er der lige nu (kl. 15) kaffe med hjemmebag....inde i varmen....
Tak fordi du kiggede med
Helle

07 december 2009

7. december






















Dagens kalendergave er denne fine ugle. Øjnene kan man tage ud og så er de små blomster. Det var helt underligt kun at skulle åbne en gave til morgen, efter gårdsdagens store gaveudpakning.

Tak fordi du kiggede forbi...

Julehilsner Helle

6.december





















Så blev det 6. december og sikke en dag. Først skulle jeg åbne min kalendergave med dette fine indhold. Så var der hele 3 adventsgaver som også skulle åbnes. Jeg var helt salig da jeg var færdig med udpakningen...Skønt at være scrapper !!!

Tak for alle de fine gaver

Helle























Papir (Websters) og blomster fra Annemette
Engle fra Tove
Metalæske med indhold af bånd, charms og englekort fra Jane.















5. december



Dagens gave er fine gamle sider fra en bog/blad. De er enormt fine at bruge til kort ell. som baggrund til billeder. Man kan også klippe blomster af papiret så man får den flotte vintage stil frem...især med lidt sværte i kanterne.

Takker for dagens gave

Hilsen Helle

4. december



Det er altså helt hyggeligt at komme ned i køkkenet hver morgen for at åbne sin kalendergave. Idag var der atter skønne ting at finde. Faktisk så håber jeg ikke at andre med kalendergaver fra Scrapsisters kigger med...så bliver deres gave jo måske afsløret før tid og så er der jo ikke noget spænding....men dog noget at glæde sig til.

Tak fordi du kiggede forbi min blog

Helle

3. december


Jeg er lidt bagud med hensyn til mine kalendergaver. Så her kommer gaven fra i torsdags. Fine kageservietter som er hjerteformet, 3 blomster og 3 tekstsedler. Hjerterne er bare så fine og de skal anvendes i mit sort/hvide album...et senere projekt som jeg regner med at komme igang med efter jul.
Tak fordi du kiggede med
Julehilsner
Helle

02 december 2009

2. december





















2. decembergaven var lige hvad jeg havde brug for. Jeg kan nemlig ikke finde mine glansbilleder og jeg er jo ved at producere årets julekort.






















Det er jo ren nostalgi med sådanne billeder. Jesusbillederne fik mig til at mindes søndagsskole - jo - jeg har skam gået i søndagsskole. hver gang vi havde læst noget tekst fik man et billede af Jesus, som man så kunne bruge til bogmærke. Tænk hvis jeg fortale vores søde datter hun skulle i søndagsskole, så ville hun nok ryste på hovedet og rulle med øjnene. Idag kommer næstekærligheden vist ind sammen med Hanna Montana, Geys hvide verden og mors formaninger.
Håber alle derude i cyberspace må få en dejlig decemberdag
Tak fordi du kiggede med

01 december 2009

1. december


Så er det JUL og årets scrapjulekalender er blevet hængt op i køkkenet.
Nu håber jeg så de bliver hængene og ikke dumper ned i sovsen når vi spiser. Alle pakkerne er dog ikke ankommet endnu, men det er godt at have noget at glæde sig til. Sidste år købte jeg en lille æske med klemmer, hvorpå der sad røde hjerter med dato (1-24). Heldigvis er pakkerne ikke så tunge at klemmerne ikke kan holde dem (endnu). Det var meget spændende at komme ned og åbne dagens pakke.

Den er fra Anja og indeholder: selvklæbende guldbånd, 2 hvide metalhjerter og et bånd med charm. Det sidste er jeg meget glad for, idet jeg lige har købt en album med 48 papirer i sort/hvid.
Søndag var det også jul - hele to pakker fik jeg i min adventskalender. Først en fin pakke fra veninden Jane med megaflot papir, bånd og blomster. Så en vase som kan deles og pyntes (Herstal) fra vores søde datter.

19 november 2009

JO JO jeg scrapper skam endnu










Ja da jeg scrapper skam endnu. Fik lige lavet et foldealbum til Mathias som blev 10 år i tirsdags. Med masser af billeder af hans søskende og hvad han har bedrevet de sidte 10 år. Der er også gang i et par album mere, men jeg tager først billeder når jeg er helt færdig med dem. Der er også lige blevet produceret kort til min gamle far som fylder 90 år nytårsaften.

Anvendt Brunt karton, bølgepap med sværte i kanterne, gl. bogside også med sværte i kanterne, et mega-gammelt billed af en ung far, 3 glasdråber, bånd, fjer,blomt,brad...

Masseproduktion, så går det nemt, bare man har nok af det hele. Løb tør for de andre fjer midt i det hele. Måtte i fryseren efter skindet fra min døde fasan (ja, her går der lidt Kirsten Gro i mig). Så nu er de pakket og klar til at blive sendt ud - håber den gamle bliver glad for resultatet.

hvis vi skal tale om vejret...















Igår var jeg kontorassistent - gad vide hvorfor ?
Tja, himmel og jord stod jo i et, så jeg valgte at være inde i varmen.
12 mm kom der i løbet af en time og hele ugen igennem har vi ialt
fået 42 mm - Thank God for Helly Hanson















Idag kan jeg så være landmandskone - eller Geocacher !!!
vejret er da til at være udenfor i, så længe det varer.
















Forleden blev det så til den 10. cache her på Nordfyn. Endda lige på valgdagen, som startede med fin solskin og endte i total regnvejr...det nu ikke så sært når socialdemokraterne kom til magten.
Håber alle må få en dejlig dag
Tak fordi du kiggede med...

26 oktober 2009

Invasion...










I weekenden var der invasion fra Jylland og Sjælland. Hele min familie ankom lørdag eftermiddag. Der skulle hygges og ses gamle dias fra vores barndom og ungdom. Hele hytten blev endevendt og der blev fundet soveplads til 13 familiemedlemmer. Det er nu ingen sag at have besøg af dem alle på en gang. Min gamle far medbragte nordjysk brunsviger med flødeskum og gele - uhm lige noget fru Petersen har godt af !!! Søster Kate havde lavet den mest lækre æblekage og den blev også guffet. Alle hjalp med aftensmaden og der blev grinet og fortalt. Lysbilledefremviseren blev tændt og så blev det atter grinet. En ting kan man sige om mig, Helle - som barn gik jeg altid i blå bluser, blå hue....måske jeg skulle have været en dreng. Alle kasserne blev gennemgået og vi blev godt trætte....men sjovt var det. Legoet var også fundet frem til bette Viktor, men det var vist mere hans far og den lange lemmedasker der byggede kraner. Liva afprøvede alle sæt tøj på Build a Bear katten...jo der var hyggestemning.


Alle var også en tur med i stalden. Der blev kørt minilæsser, Viktor var helt salig....hi hi. Men de store køer var bestem ikke noget for Liva. Stor forbavselse over at køerne nu til dags bliver malket med malkerobotter. Tænk - næste morgen var søster og min niece ude og løbe...de kom tilbage og sagde det var en dejlig løbetur og luften var frisk - ikke som inde i København...Måske jeg lige skulle berette det til vores sure nabo....som altid klager over larmen og lugten. Søndag tog alle retur igen og her blev helt stille, så stille så stille, at Peter og jeg tog en morfar i henholdsvis sofaen og lænestolen...Jeg vågnede dog brat...nabokonen ville have mig med ud og gå....Det var en aftale hvis hun så ville med ud og geocache...det ville hun da gerne....


Så gik turen ud til foderstoffen, dernæste ned mod Otterup Kirke hvor første cachested skulle findes. Ma skulle kigge på nogle gravsten og finde ud af hvad Mads Hansens erhverv var og hvor mange koner Chr. Hansen havde overlevet. Næste cachested var ved byskoven...jo jo vi gik hele vejen og midt inde i byskoven fandt vi skatten (cachen), godt gemt af vejen. Men sikke flot der var, træerne i deres falmede efterårsdragt. Udkig til en lille sø og smukke granner...Jo det var hele turen værd. Vi rundede Brandsby på hjemvejen og alt i alt havde vi vandret i ca 2 ½ time og tilbagelagt cirka 12 km...godt for figuren som vi så ødelagde med rester af søster Kates goe´ævle'kae da vi kom hjem. Så nu er jeg oppe på 6 cacher alt i alt.

09 oktober 2009

Min første Cache...



Idag var så dagen som jeg har ventet på i en uendelighed....Siden besøget hos søster i Vallø, hvor hele familien gik på Geochaching. Så har jeg altså ikke kunnet vente med selv at komme igang. PDA'en er blevet opdateret med megen hjælp fra Musen, jeg takker mange gange for al hendes hjælp. Tænk jer programmet blev installeret og jeg nærmest fløj ud af døren....HM - uden helt lige at forstå hvordan programmet virker. Jeg indrømmer blankt at jeg rendte rundt mellem en masse popler og anede ikke hvad den GPS fortog sig....den rørte sig thi-hver-ti-fald ikke ud af stedet....Men det gjorde jeg...Mødte først en, så en anden og så 2 løse hunde....derefter tilbage til udgangspunktet og en ny dame dukkede op og spurgte om det var mine hunde....Nej da, jeg var bare ude og geochache....hun gloede på mig som om jeg var faldet ned fra månen. Så kom et ældre ægtepar forbi...de tænkte nok...sån en moderne telefon - hun holder den jo slet ikke op til øret !!! JO JO - jeg ledte og ledte....Så kom den 3. dame og spurgte og jeg havde set to løse hunde....jo da - de rendte nede i den anden ende af stien....derefter kom en kvinde i bil og spurgte om nogen havde set hendes to hunde....Sikke et optrin. Jeg blev reddet af mobil og denne gang tog jeg den op til øret og det var sønnike som lige skulle hentes ved busstoppestedet. Jeg forklarede ham hvad jeg havde gang i og så skreg han af grin....MOR altså !!! du skal jo lige opsætte GPS i programmet før det virker....Vupti, så trykkede den lange lemmedansker løs på tastaturet....Sådan Mor, så kører vi....Og det gjorde vi - direkte i MÅL...Fandt den første cache - fint gemt af vejen og der blev skrevet i logbogen og taget en gave og lagt en ny...YEP selvfølgelig en ko. Så nu er hjertet ved at falde på plads igen, jeg har været helt høj siden kl. 14 hvor Musen fik hjulpen mig igennem den besværlige downloading af program og kl. 17.05 var min første cache så i hus. Ih hvor jeg dog glæder mig til at finde de næste....den ligger derinde PDA'en og bliver ladet op og bare venter og venter !!!

23 september 2009

Dobbelt LO af mig selv


Så fik jeg produceret et Dobbelt LO af mig selv, hvor jeg sidder på første og scrapper. Vi havde mega-scrap-aften hos bedsteveninden Jane i fredags. Der var både mad, vin, brusvand, snask, snak og sjove piger. Kom hjem kl. 1.15 og skulle op og passe køer kl. 6. Behøver jeg skrive noget om hvordan lørdagen gik. Jeg glæder mig til at se alle de søde piger igen til Convention - denne gang må vi nok selv betale gildet, så Jane har noget at købe for....UPS "VINDE" selvfølgelig !!!
God scrapdag til alle

Cowgirl
Materialer:
Brunt karton "Prima" Multiscrap
Mønsterpapir "Kraft Kuts" Multiscrap
Sværte - pink Panduro
Brugt en ost til at rive kanterne med - nej, ikke den fra Danbo men fra Tornehave

DYT DYT SKA VI BYT



Så er der blevet produceret nye ATC kort, så jeg har noget at bytte med på Convention. Glæder mig meget til denne Convention, hvor der atter skal snakkes, shoppes og læres noget nyt. Deltager da også i førscrap, ellers får jeg ikke lavet noget overhovedet. Glæder mig til at se alle mine scrapveninder IRL

Vi ses i Middelfart

Cowgirl

13 september 2009

Deko i haven



Idag har været store Dekodag i haven. Jeg har kreeret en del dekorationer. Et par af dem har jeg beholdt selv, men andre skal gives væk. Hvor er det dog skønt at gå derude og blive blæst igennem. Nu sad jeg så også inde hele dagen igår og scrappede med min niece, Henriette. Hun vil gerne have sit album lavet færdigt, så der blev produceret 4 LO'er. Disse kan jeg desværre ikke fremvise, da jeg ikke lægger billeder af andre ud på nettet - uden deres samtykke.

Jeg har lige været på blogrundfart, det er længe siden sidst. Der er mange fine LO'er at finde rundt omkring, som har givet mig inspiration til at fortsætte resten af dagen. Men måske jeg lige skulle tømme skrivebordet sidst på dagen, da jeg snart ikke kan finde mig selv længere.

HM - var et smut forbi Panduro igår - bare lige et mega kort visit. Det kostede et par hundrede kroner. De havde selvfølgelig lige fået en masse nyt papir hjem, som jeg jo bare måtte eje. Men de havde også fået papir hvorpå der var syet - de kostede 34,- dask stykket - det var da bare vildt for meget...Så nu må jeg igang med symaskinen for at kreere mine egne papirer.

01 september 2009

Man må jo have travlt !!!

Ja, siden jeg helt har glemt at bloggen blev 2 år igår.
Men det har jeg nu også, der er hele tiden noget jeg
lige skal klare i hverdagen.
Jeg har heller ikke blogget meget i denne sommer,
fordi jeg hellere ville være i haven ell. sidde og scrappe.
Jeg har lige fået afsendt et minialbum mere - til en
veninde. Så nu gælder det kort for tiden, jeg har aldrig
et kort når jeg skal bruge et. Må altid igang i sidste øjeblik
med saks og papir. Så nu står der 10 kort oppe i kassen...
Men jeg lover højt og helligt at der snart skal gang i bloggen
igen. Jeg har en ordentlig stak fotos lige klar til at lægge ind.
Især af de frække killinger (er næsten kommet af med dem
alle). Så vi ses inden længe igen !!!

21 maj 2009

Tillykke Nielsen























Tillykke med dagen Nielsen - 42 år, men skal vi ikke bare skrive du bliver 25 igen...
Jeg skulle lave et kort til gaven i aftes, men det blev til et billed. Jeg fandt dyret i Fyens Stifttidende og mente det lige kunne bruges. Det var desværre for bredt til et kort, så det blev dette billed i stedet. Papiret er fra Netto, de har de skønneste papirer lavet af genbrugspapir.
Resten er lavet af alle mine papir-rester.
Nu er der jo nok ikke de store chancer for at Nielsen læser min blog, så mon ikke billedet forbliver en hemmelighed indtil vi kommer til kaffe og hjemmebag ???


















Endelig fik jeg afprøvet mit nye stempel som jeg modtog på convention. Desværre havde jeg kunne en meget lille stempelpude i guld, så det blev ikke ret tydeligt. Blomsterne er sat sammen af 3 styks...Først nogle skønne nogen som jeg købte hos Iben i Multiscrap, dernæst nogle brune silkeblomster som jeg modtog i en julekalender og øverst små brune papblomster som jeg fik standset ud hos Irene. Den lysebrune swirl/udstandsning var en jeg fandt på nettet og skar ud med Craft Roboen. De grønne sommerfugle er skåret ud af papir købt i fakta og dernæst sprøjtet med lidt glimmermist...det gør at de skinner og folder sig lidt sammen.

Nu er det jo heller ingen hemmelighed at selvsamme Nielsen er en ivrig jæger og schweisshundefører. Faktisk er han meget dygtig til sit job som hundefører og træner meget med sine skønne hunde, Elvis, Fox og Hugo. For dem af jer som læser avis har man jo kunnet læse en del artikler om jagt og anskudte dyr. Som Schweisshundefører tager Nielsen ud til et anskudt dyr, eller et dyr som er blevet kørt ned og som efterfølgende har gemt sig. Sammen med sin Schweisshund finder Nielsen så dyret og får det aflivet så det ikke ligger og lider unødvendigt. Et prisværdigt arbejde som ikke er lønnet (man får kun kørsel betalt), men som man gør af egen fri vilje og lysten dertil.

Morgen har guld i mund !!! (jeg har kun plomber)

















Datteren skulle møde kl. 6 til morgen - hun arbejder på gartneri for at tjene til de dyre bukser som hendes "søde mor" ikke vil betale. Det kræver man står tidligt op og får vækket den unge dame. Jeg havde sat vækkeuret til kl. 5 - hun skal jo bruge mindst en halv time foran spejlet. Sæt de kære planter så hende som hun ser ud når man kravler klatøjet ud af sengen...

Da jeg kom ned i køkkenet opdagede jeg den skønneste dis i det fjerne ud over markerne og med solen i baggrunden....Hvor var kameraet ??? Lede - lede - lede...jo jeg fandt det oppe på den lange lemmedaskers værelse...så gik det ellers ud af døren med strithår, bare ben, og en tynd T-shirt...ømt syn !!!
Kl. var 5.29 og det var den skønneste morgen i 100 år....ja, hvem kender ikke TV2's sang...den passede lige til lejligheden...
Jeg fik taget et par billeder til samlingen - nusset lidt med kattene og så BANG....!!!
Stilheden blev brudt på et splitsekund af et geværskud og jeg er ret sikker på at der døde der en buk på et splitsekund... Ja, for vi bor jo ikke lige på Nørrebro...så jeg tror nok det var et dyr !!!
Jeg trissede ind og nussede de små killinger og begyndte dagens dont !!!

Dagen derpå ...

















Så blev det dagen derpå. Jeg var noget spændt på at komme ned og se hvor mange killinger der nu var kommet i løbet af natten. Det var blevet til 2 mere, så i alt har Tiger fået 5 killinger...





Der er 2 sorte killinger med lidt hvidt og brunt i pelsen...




Så er der 2 plettede som ligner Tiger på en prik...

Den sidste er helt brun. Ja jeg siger ikke rød - for lige i øjeblikket skinner den mest brun.

Vi har en rød hankat som kan være faderen, men vi ved det jo ikke med sikkerhed...Hun var jo en noget forfløjen ung dame da hun kom i løbetid.

Jeg skal nok løbende lægge lidt billeder af killingerne og den stolte moder her på bloggen. Men det skal gøres når Tiger er ude og blive luftet. Hvis jeg tager en killing op er hun der med det samme og hiver den ud af hånden på mig....så det er ikke let at tage billeder.