
Hvert år køber jeg nyt julepynt og jeg kan snart ikke holde rede i
hvor, hvornår og hvorfor jeg lige købte noget nyt pynt. Derfor har
jeg i mange år holdt julebog. Det er en lille A5 bog hvori jeg noterer
alle de gaver vi har givet væk og alle de gaver vi har modtaget. Men
grunden til jeg startede bogen var fordi, jeg gerne ville give onkel og
tante noget forskelligt i deres pakkekalender. Så jeg noterer hvert
år hvad de har fået. Der ud over bliver der også noteret hvem jeg
har sendt julekort til og modtaget fra. Så kan jeg huske næste år
hvem der igen skal have julekort. Men ikke mindst, så noterer jeg
hvert pynt ind med pris og hvor jeg har købt det. Så når engang
ungerne skal arve julekasserne, så kan de se hvor gammelt pynten
er og hvad den kostede i sin tid.
Der er ikke blevet indkøbt så meget i år, pengene er nok mere brugt
på scrapsager. Men denne yndige lille metalfe har jeg købt i
Kensington Palace, London og den kostede såmænd hele 2 £
Nogen vil nok synes jeg er lidt skør med al den notren ned, men mon
ikke jeg senere kan bruge det i et scrapsammenhæng !!!