21 maj 2009

Tillykke Nielsen























Tillykke med dagen Nielsen - 42 år, men skal vi ikke bare skrive du bliver 25 igen...
Jeg skulle lave et kort til gaven i aftes, men det blev til et billed. Jeg fandt dyret i Fyens Stifttidende og mente det lige kunne bruges. Det var desværre for bredt til et kort, så det blev dette billed i stedet. Papiret er fra Netto, de har de skønneste papirer lavet af genbrugspapir.
Resten er lavet af alle mine papir-rester.
Nu er der jo nok ikke de store chancer for at Nielsen læser min blog, så mon ikke billedet forbliver en hemmelighed indtil vi kommer til kaffe og hjemmebag ???


















Endelig fik jeg afprøvet mit nye stempel som jeg modtog på convention. Desværre havde jeg kunne en meget lille stempelpude i guld, så det blev ikke ret tydeligt. Blomsterne er sat sammen af 3 styks...Først nogle skønne nogen som jeg købte hos Iben i Multiscrap, dernæst nogle brune silkeblomster som jeg modtog i en julekalender og øverst små brune papblomster som jeg fik standset ud hos Irene. Den lysebrune swirl/udstandsning var en jeg fandt på nettet og skar ud med Craft Roboen. De grønne sommerfugle er skåret ud af papir købt i fakta og dernæst sprøjtet med lidt glimmermist...det gør at de skinner og folder sig lidt sammen.

Nu er det jo heller ingen hemmelighed at selvsamme Nielsen er en ivrig jæger og schweisshundefører. Faktisk er han meget dygtig til sit job som hundefører og træner meget med sine skønne hunde, Elvis, Fox og Hugo. For dem af jer som læser avis har man jo kunnet læse en del artikler om jagt og anskudte dyr. Som Schweisshundefører tager Nielsen ud til et anskudt dyr, eller et dyr som er blevet kørt ned og som efterfølgende har gemt sig. Sammen med sin Schweisshund finder Nielsen så dyret og får det aflivet så det ikke ligger og lider unødvendigt. Et prisværdigt arbejde som ikke er lønnet (man får kun kørsel betalt), men som man gør af egen fri vilje og lysten dertil.

3 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Hvor er det et smukt kort Helle, du skal da snart lave noget til mig.
Hvor er det dejligt at høre om sådan en som Nielsen der laver frivilligt arbejde så dyrerne ikke lider.
Jeg håber at I får en god fødselsdag.
Knus pernille

Cowgirl sagde ...

Vi fik alletiders føs'da med masser af kage og hyggelige mennesker.

Conny sagde ...

Rigtig flot kort du har lavet. Ja vi kunne godt have brugt Nielsem for nogle år tilbage, da Poul kørte på et dyr og vi ikke kunne finde det bagefter.
Knus fra Viborg