21 april 2009

Påsketræ og forårsfornemmelser



Det er forår og påsken er som den plejer - tiden for pyntning af huset. Hvert år har jeg et påsketræ stående i min grønne krukke. I år var det toppen af troldhasselbusken der måtte lade livet. Det tog en films tid (James Bond) at få hængt alle æggene på træet. Men dejligt var det at sidde og nyde om aftenen. Den slumrende kat til venstre i billedet er vores "huskat" Tiger, som jo ved hvor klaveret spiller. Vi har ikke set meget til den i sidste halvdel af marts. Den har mest holdt til ovre i laden, sammen med Flupper (gammel hankat), Plet (yngre hankat), Flupsen (naboens hankat-heldigvis kastreret) og så lige et par ukendte af slagsen. Nu ved vi hvorfor den ligger og sover på børnenes gamle stole...Den bliver tykkere og tykkere og jeg er ret sikker på det ikke er pga. dyrlægens fint ordinede kattemad. Gad vide hvad vi har i vente, den er ihvertfald ret glad for en kasse i bunden af skabet !!!

1. april



Det er sørme lang tid siden jeg har fået opdateret min blog. Dette må jeg så se at gå gjort noget ved med at fortælle hvad der er hændt den seneste tid. Den 1. april fik vi besøg her på gården. En 5. klasse fra en nærliggende skole kom cyklende og de var ivrige. De for rundt og kiggede, spurgte og hev og sled i mig. Alle ville have noget af vide med det samme og det fik de. Da de ankom lovede jeg dem at de måtte se vores femlinger som lige var blevet født om morgenen. Det kunne sørme ikke gå hurtigt nok med at komme rundt, for ud til kalvene skulle de. De ledte og ledte, ja, selv læreren spurgte hvor de var henne de fine nye små....Men hende landmandskonen havde jo luret det var 1. april - så det hele var aprilsnar !!! Nej, hvor blev de lange i ansigterne, men de tog det med et grin. Da hele rundturen var overstået sad vi allesammen på kontoret og spiste madpakker. Jeg havde så også lige bagt en kage til dem og lavet saftevand. Det var noget de kunne bruge.

Senere på dagen var jeg lige forbi svigermekanikken og hente avisen, jeg fortalte om vores femlinger og kunne næsten ikke holde smilet tilbage. Men hun opdagede ikke noget og da klokken var henad 16 kom hun farende i sin fine lille bil. For ind til husbonden og spurgte hvor de kalve stod, for hun kunne ikke se dem. Manden tænkte sit og grinede og forklarede hvilken dag det var idag....næste dag fik jeg avisen lige i fjæset !!!

23 marts 2009

Påsken nærmer sig...






















Nu nærmer påsken sig med hastige skridt - derfor deltog jeg også lige i en påskeswap på the scrapcat og modtog disse fine ATC kort til min samling.






















Så var det LaChrissen som spurgte hvad jeg egentlig fik købt i den scrapbutik på Tenerife...HM - sagerne har forputtet sig i scraprodet ovenpå, så de må vises en anden gang. Men jeg fik da også købt denne fine fotobog i en ØKO butik hvor alt var håndlavet og lavet af genbrugspapir. Jeg er helt vild med mønstret udenpå...det må kunne give inspiration til nogle fremtidige ATC kort.

11 marts 2009

Bee Crafty - Tenerife

















Her står vores kønne datter og kigger på papir på Tenerife.
Yeps vores vinterferie gik til Tenerife i år og vi nød hvert minut.
I Los Christianos fandt jeg så denne scrapbutik, de havde dog mest
til fremstilling af kort.

















Ejeren som her står med ryggen til var igang med at udvide butikken.
Noget jeg fandt spændende og ærgerligt på en gang. Fordi jeg jo ikke lige
kunne komme igen, når butikken var fuldt udvidet.

















Ikke at der ikke var nok at kigge på i butikken, for det var der.
Hun havde oven i købet fundet en lokal kunstner, som tegnede de skønneste motiver til hende. Man kunne så købe prints af disse tegninger/motiver til at bruge til kort ell. scrap.

















Jeg fik lige nøjagtig en halv time til at snuse...yeps ! Manden og sønnen gik rundt udenfor og kunne slet ikke forstå man kunne bruge mere end 5 minutter derinde... Jeg købte ikke noget papir, fordi jeg var bange for at krølle det i kufferten. Det blev til nogle stickers og noget dims til pynt og så en enkelt sværte - cat eye - chestnut brown (som er min ynglingsfarve) tænk den kostede kun 10 kroner !!! Hvis nogen skulle have lyst til at besøge hendes netbutik så kommer linket her http://www.beecraftytenerife.com/index.htm Men det er nu skønnest at gå rundt og snuse i 23 graders varme og i korte bukser...

04 marts 2009

Hvorfor der ikke bliver opdateret !!!

Undskyld til alle jer som kigger forbi min blog.
Her er ikke blevet opdateret siden 14. februar og det er noget skidt.
Først drog vi på ferie hele familien og om dette skriver jeg senere...
Dernæst røg jeg på sygehuset da jeg kom hjem. Mit ben hævede helt
vildt da vi var på ferie og jeg humpede rundt som en gammel kone.
I torsdags kunne jeg bare ikke mere og gik til lægen som straks sendte
mig på sygehuset, fordi hun troede jeg havde fået en blodprop i benet.
Det havde jeg heldigvis ikke, men jeg har en betændt slimsæk som er
12 cm lang og 3 cm tyk. Jeg blev beordret total ro i benet og hvis hævelsen
ikke forsvinder skal der kigges på benet igen. Nu er jeg jo landmandskone,
så total ro får jeg aldrig...derfor er hævelsen ikke forsvundet særlig meget.
Men jeg prøver virkelig at skåne mit ben og har det tit oppe.
Derfor bliver min blog heller ikke opdateret - men jeg skal nok tage mig
sammen engang i næste uge...håber alle stadig vil kigge forbi når jeg er på
"fode" igen !!!
Forårshilsner Helle

09 februar 2009

Tillykke med de 7 år



Idag fylder denne skønne knægt 7 år og når jeg siger skønne, så er det fordi han er virkelig en sød rask gut fra Sjælland. Til morgen ringede jeg for at ønske Tillykke og det udspandt sig således:

Jeg ringer op: dut dut dut

Viktor: Hej det er Viktor August Mortensen

Jeg: Det er Helle fra Fyn, jeg ringer for at ønske dig Tillykke med fødselsdagen.

Viktor: der er stille i røret 5 sekunder - Tak skal du have !

Jeg: Har du fået nogle gode gaver ?

Viktor: Jo tak og så kom hele remsen af nutidige gaver i en lang smørre på klingende sjællandsk !

Jeg: Spørger til Viktors mor

Viktor: Mor er syg ! hun har meget ondt i maven.....pause

Jeg: Kan jeg så snakke med mormor ?

Viktor: Selvfølgelig....pause...Mormor der er en som jeg ikke lige kender som vil tale med dig...

Jeg: Hej Ninna (mormor) og så går samtalen lystigt imellem os - imens kan jeg høre Viktor sige til sin far hvem var det ? Det var faster Helle - NÅH ! var det hende !!!

Åh, er han ikke dejlig ! Jeg har aldrig brudt mig om sjællandsk, men når det kommer fra Viktors mund så lyder det altså herligt. Telefonen bliver aldrig taget uden at hele navnet bliver sagt, så man er ihvertfald ikke i tvivl om når han taler med Viktor August Mortensen...Jeg håber han får en dejlig fødselsdag og at hans mor får det bedre ret hurtigt.

Idag har min veninde Hanne også fødselsdag, så jeg kan da også lige skrive TILLYKKE til hende også. Hun har altid så travlt på kontoret, så hun når nok ikke at læse min lille hilsen. Men jeg håber hendes mand vil være rigtig god ved hende og fejre hendes 39 års fødselsdag igen !!!

04 februar 2009

Have a nice day



Elsker når der dukker noget dejligt op i min indbakke. Idag sendte Linda mig dette fine billede og det fortjener at komme på bloggen. Det oser af kærlighed og glæde og jeg takker mange gange for hendes smukke tanke. Rundt omkring på de blogge jeg besøger, finder jeg mange smukke billeder og tanker beskrevet. Nogen gange kunne jeg da også ønske at min blog fik et lidt mere pastelfarvet look, men jeg gider ikke bruge min tid på at rette og tilrette, til den er som jeg gerne vil have. Jeg vil hellere bevæge mig ud i samfundet og give mine billeder, farver, sanseindtryk videre til venner og bekendte - end jeg vil sidde her bag skærmen og forputte mig. Nogen gange kan det dog være svært at fordele sol og vind lige. Der er jo lige dem som bor så langt væk at det ville være umuligt at dukke op på en trist og grå onsdag med en dusk tulipaner og sige værs'go de er til dig fordi du er så sød...Men der er også dem som siger at det er tanken der tæller - så til alle i blogland og som besøger min blog idag - HAVE A NICE DAY