14 januar 2008

Ingen nåde hos dommeren...


Tja, så røg jeg også ud af opløbet, med mit første bud i Multiscraps
chance for at blive Scrap Queen 2008. Jeg havde så ikke lige for-
stået konkurrencevilkårene....Jeg må hellere tage briller på næste
gang.
Der skulle scrappes et LO af en kendt person og gerne med masser
af bling, folie, glitter og som "Bonus" skulle det være liftet fra en
andens LO (blog). Jeg glemte lige at lifte og fandt på noget selv -
så meget for kreativiteten !!!

Baggrund: Sort karton
Mønsterpapir: Købt af Heidi (Gislev) fra et kæmpealbum
Rhinstene: en pose fra Kvickly's de bedste
Bling (ring): Heidi Swap
Billed: Postkort af Lady Diana, Kensington Palace, London
Tekst: Hvid stadtler blyant

Invasion fra det ydre rum

Hold da op ! var ude at køre idag for at kigge på en gammel bil.
Kom lige forbi en meget stor pløjemark, hvor der gik omkring
1000 fugle. Svaner, gæs og nogle enkelte ænder. Sikke et syn.
Jeg ville gerne have været tættere på, men jeg havde kun
almindelige sko på. Men så var de nok også bare lettet, hvis
jeg sneg mig rundt blandt alle de fugle.
Men sjovt var det, at se så mange fugle samlet på et sted.
Men min inderste fotograf, tænkte lidt mere i solskin og
rimfrost. Jeg tror jeg kigger forbi stedet igen i weekenden.
For dem af jer som bor på Fyn, kan jeg sige at marken ligger
i nærheden af Roerslev. Hvis I skulle få lyst til selv at tage ud
og fotografere.

12 januar 2008

Fla u


Billedkvaliteten er ikke den bedste, men papirerne er altså ens og
det samme kan jeg sige om overskriften. Overskriften som jeg jo lige
fik foræret af Iben, Multiscrap. Jeg kunne ikke lige finde på hvad jeg
skulle skrive og derfor søgte jeg jo hjælp og jeg fik lige hvad jeg søgte.
Nu vil jeg så gå igang med næste projekt, så mangler der kun 50 LO
for at opnå årets kvote.

08 januar 2008

Hjælp til overskift



jeg er igang med dette dobbelt LO og kan ikke rigtig finde på en
overskrift. Skal jeg tage den lille tag "tøsen" væk og istedet skrive
TØSEN som overskrift...ell. skal jeg skrive noget helt andet.
Ja, jeg er gået lidt i stå, nu har jeg brugt en uge på at tænke og så
tænkte jeg at I lige så godt kunne hjælpe mig...

07 januar 2008

Tillykke Jesper


Tillykke med fødselsdagen til vores dejlige søn Jesper, som fylder
15 år idag. Han plejer at være den sidste der står op om morgenen,
men idag var han før oppe end mig og lillesøsteren. Der skulle sættes
hår og det fineste tøj skulle hives frem fra skabet, man skulle jo gerne
se sej ud i skolen idag. Billedet er godt nok ikke fra idag, men helt til-
bage fra september. Han hader når jeg kommer rendende med ka-
meraet. Da han kom hjem fra skole fik han hjemmebagte boller og
kanelsnegle og til aften har han bestemt at vi skal have boller i karry.

06 januar 2008

Metalophæng


Faldt lige over disse metalophæng i Søstrene Grene. De er mellem
11 og 14 cm lange og ca. 8 cm brede. De kostede den spøjse pris af
kr. 7,96 pr. stk.
For dem af jer som bor i nærheden af en Bahne forretning(Odense),
kan jeg så lige tilføje, at al julepynt er nedsat med 75 %. Jeg købte en
hel posefuld og kom kun af med kr. 16,75

03 januar 2008

Godt Nytår


Ja, så kom vi igennem årets sidste dag. Sikke en nytårsaften.
Vi holder altid nytår her hos os, da der jo skal kigges efter dyrene.
Så vi var 10 til middag og efterfølgende dukkede der så lidt flere
op. Tænk at man gør rent fordi der skal komme gæster. Jeg tror
at jeg gør rent bagefter næste gang. Efter diverse bordbomber og
andet gøgl så lignede spisestuen noget der var løgn. Støvsugeren
blev tømt et par gange undervejs. Men nu her et par dage efter så
begynder vores hjem atter at ligne sig selv....Kedeligt !!! Så jeg tror
jeg går igang med at male væggene, de trænger.

For dem af jer der er jyder, så ved de hvad en bøhfas er. Det er sån
en lidt spøjs person og min kære gamle far elsker at bruge udtrykket,
bøhfas. Nytårsaften blev han 88 og det fejrede han her hos os og jeg
skal da lige lige love for at udtrykket bøhfas kom i brug.


Her har vi så dagens bøhfas med ko på hovedet. Han sang serenader
for min veninde og jeg, imens resten af selskabet lå flade af grin. Tænk
han holdt ud til efter kl. 24 og stod endda ret tidligt op næste dag. Det
var næsten ikke til at trille ud af sengen klokken 8, men jeg skulle jo i
stalden og give kalve...Men det var nu helt godt med noget frisk luft.
Jeg brugte resten af dagen til at rydde bulen og køre den gamle bøhfas
på banegården. Jeg nævner ikke hvad resten af selskabet lavede....men
man kan vel tænke sig til det !!! GODT NYTÅR...jeg ønsker det nye år
velkommen og glæder mig til al den scrap der skal laves i det nye år.