09 september 2007

Kate holder fødselsdag

Min søster Kate fylder år den 17. september i år og dette ville hun gerne fejre igår. Derfor inviterede hun venner og familie på udflugt. Da hun er født i 50'erne skulle vi alle være udstyret med briller ell. hat fra dette årti...Derfor måtte jeg også lige dykke ned i skuffen og fiske onkel Holgers gamle briller frem...Ikke just noget kønt syn - set fra bagsiden af brillerne - så jeg tog glas'ne ud så gik det meget bedre.Hvad jeg ikke vidste om min kære søster var, at hun kan scrappe. Læg mærke til pynten på hendes fine hat. Både blomster og bånd har hun anvendt og sikke fin hun var.

Vi drog med bus fra Karlslunde til Helsingør, hvor vi tog færgen over til Helsingborg og kørte op til Kullen. Her blev der serveret frokost i det grønne og ih, hvor vi nød det. Det blæste en stiv pelikan, men det var dejligt at blive luftet igennem. Vi gik op til fyret og tog en masse billeder... Annemette, Peter og Jesper udfordrer højderne i stiv kuling. Faktisk er der hele 78,5 meter ned fra toppen af fyrtårnet og ned til havet. En skøn udsigt og dejligt område som er et besøg værd en dag hvor der ikke blæser så meget.

Herefter gik turen ned til havnen hvor der atter var den mest fantastiske udsigt. Der lå et flot hotel oppe på klipperne. Det blæste så meget, at vi valgte at drikke kaffen i bussen og dertil fik vi en mega kage - uhm! den var lækker. Herefter gik turen hjemad via Malmø og over til København og hjem til Karlslunde igen. Undervejs i bussen var der underholdning: Jeg fortalte historier fra vores barndom og sendte billede rundt af Kate og mig, Der var musik-konkurrence, og der blev snakket og grinet.

Vel hjemme i Karlslunde blev der disket op med lækker mad og alle var supertrætte efter en lang dag. Inden vi drog hjem til Fyn nåede jeg lige at forære min kære søster hende en kjole fra 50'erne og den trak hun straks i....










Tak for en god dag søster Kate.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder som alletiders skønne fødselsdagsfest !! Fantastiske billeder du har fået taget...glæder mig til at se dem på et/mange LO :O)
Må da også lige komplimentere dig iført smuk kjole !

Anne sagde ...

Meget flotte billeder, er du vimmer en udsigt! Dejligt at høre I havde en god dag, trods blæsten :-)

Cowgirl sagde ...

HE HE - Christina, det er skam ikke mig i kjolen men min kære søster. Jeg skulle bruge skohorn for at komme i den lille tingest !!!