09 november 2010



Annemette til venstre...sweet 16

Tillykke til Annemette vores søde datter som bliver 16 år idag. Det er første gang jeg ikke er sammen med hende på hendes fødselsdag - hun er på efterskole. Jeg overlever jo nok men det bliver dejligt når hun atter bor hjemme igen...måske for en kort stund !!! Håber hun får en dejlig dag på efterskolen og at hun får en masse breve som hun har håbet på !!!

Knus fra Mor

03 november 2010

Kokager

LaChrissen det dejlige menneske, tænker på mig selv når hun står i det sydfranske...på et marked fandt hun en kage udstandser med et motiv af en ko. Nu er det snart et halvt år siden jeg modtog den og den har ligget godt gemt i skabet. Men forleden havde jeg lige en rest dej i overskud og så blev der lavet kokager. Jeg nåede lige at tage et billede inden de sidste blev spist. Ja, alle kagerne var spist samme dag, så jeg må igang igen. De skal helt sikkert laves til jul igen og så vil jeg stå og tænke på LaChrissen her i det nordfynske.


Tak fordi du kiggede forbi

16 august 2010

Blog Candy hos Multiscrap...måske man er heldig


Så kan man blive den lykkelige ejer af disse fine nye papirer fra Dear Lizzy (Amr.Crafts).
Man skal blot gå ind på Mulitscraps blog og lægge en lille kommentar og følge vejledningen...
Så nu læner jeg mig tilbage i kontorstolen og sætter mig til at vente...måske jeg bliver den heldige måske du bliver den heldige....
Jeg er ihvertfald vild med det første ark brune papir med cykler på...
HA EN GO DA
Cowgirl

15 juli 2010

Jeg maler !!!



Bloggen holder sommerferie - jeg er gået igang med at male hele hytten !!!

Vender frygtelig tilbage når det atter regner...

ja, det kan I regne med

Tak fordi du kiggede forbi

Cowgirl

10 juni 2010

Tænk har jeg en blog ???

Ja, man skulle jo ikke tro det...for her har godt nok været stille længe.
Alt har jo en årsag og min er den at arbejdet kalder ekstra meget for tiden.
Desuden har jeg været i fast rutefart mellem Frederikshavn og gården...
Min gamle far faldt og slog sig slem engang i marts og han er ikke blevet
bedre, så nu skal der tages stilling til plejehjem/egen bolig...det trækker
tænder ud med den store afstand vi befinder os imellem...
Så blev én så også lige 50...sikke et hurlumhej...med fest og åbent hus.
Der skal nok komme billeder senere på bloggen af alle de fine blomster
og gaver som jeg fik. Især en gave slog benene væk under mig, veninden
Jane havde lavet et helt personligt scrapalbum til mig. Men tænk at ud
af alle de gaver så er der kun en som skal byttes...godt gået kære venner.

Håber I kan vente lidt endnu...så skal jeg nok komme op på dupperne igen

10 marts 2010

Tiger fanger mus


Et dobbelt LO mere, ja, det går strygende for tiden. Jeg er lige inde i en god scrapperiode. Det må være fordi det er så koldt udenfor. Her har jeg fanget Tiger og mus i en ulige kamp...Det så dog ud til musen vandt kampen et par gange...men man er vel KAT !!! og ih hvor var den stolt. Tiger (altså vores søde kat) blev noget sur over jeg rendte rundt med kameraet og tog billeder, ih hvor kunne den knurre...

Sikke en gave...



Se lige hvad jeg har fået af scrapperen Marie. Hun finder altid de mest vidunderlige sager til at scrappe med. Dette gamle Rommy spil syntes hun så lige jeg kunne overtage. Tænk jer kortene er virkelig gamle og så har de den helt rigtige størrelse til ATC. Nej hvor blev jeg glad. Da jeg så åbnede æsken så lå der yderligere en gave indeni, 3 ko magneter. Dem havde jeg ikke i samlingen så de kom resolut op på køleskabsdøren til alle de andre....nu er der 90



Dette er så køleskabslågen med alle mine fine ko magneter. Det har taget sin tid at samle alle disse fine køer. De fleste er dog foræringer, især Tante Tove har gjort sit til at der er så mange. Det værste er når de allesammen skal ned og vaskes af...det sker engang imellem....MUH for et arbejde. Får jeg dubletter, så bliver de medbragt når jeg geocacher...det er jo lidt sjovt når Cowgirl har været der og at der så ligger en ko.