26 oktober 2009

Invasion...










I weekenden var der invasion fra Jylland og Sjælland. Hele min familie ankom lørdag eftermiddag. Der skulle hygges og ses gamle dias fra vores barndom og ungdom. Hele hytten blev endevendt og der blev fundet soveplads til 13 familiemedlemmer. Det er nu ingen sag at have besøg af dem alle på en gang. Min gamle far medbragte nordjysk brunsviger med flødeskum og gele - uhm lige noget fru Petersen har godt af !!! Søster Kate havde lavet den mest lækre æblekage og den blev også guffet. Alle hjalp med aftensmaden og der blev grinet og fortalt. Lysbilledefremviseren blev tændt og så blev det atter grinet. En ting kan man sige om mig, Helle - som barn gik jeg altid i blå bluser, blå hue....måske jeg skulle have været en dreng. Alle kasserne blev gennemgået og vi blev godt trætte....men sjovt var det. Legoet var også fundet frem til bette Viktor, men det var vist mere hans far og den lange lemmedasker der byggede kraner. Liva afprøvede alle sæt tøj på Build a Bear katten...jo der var hyggestemning.


Alle var også en tur med i stalden. Der blev kørt minilæsser, Viktor var helt salig....hi hi. Men de store køer var bestem ikke noget for Liva. Stor forbavselse over at køerne nu til dags bliver malket med malkerobotter. Tænk - næste morgen var søster og min niece ude og løbe...de kom tilbage og sagde det var en dejlig løbetur og luften var frisk - ikke som inde i København...Måske jeg lige skulle berette det til vores sure nabo....som altid klager over larmen og lugten. Søndag tog alle retur igen og her blev helt stille, så stille så stille, at Peter og jeg tog en morfar i henholdsvis sofaen og lænestolen...Jeg vågnede dog brat...nabokonen ville have mig med ud og gå....Det var en aftale hvis hun så ville med ud og geocache...det ville hun da gerne....


Så gik turen ud til foderstoffen, dernæste ned mod Otterup Kirke hvor første cachested skulle findes. Ma skulle kigge på nogle gravsten og finde ud af hvad Mads Hansens erhverv var og hvor mange koner Chr. Hansen havde overlevet. Næste cachested var ved byskoven...jo jo vi gik hele vejen og midt inde i byskoven fandt vi skatten (cachen), godt gemt af vejen. Men sikke flot der var, træerne i deres falmede efterårsdragt. Udkig til en lille sø og smukke granner...Jo det var hele turen værd. Vi rundede Brandsby på hjemvejen og alt i alt havde vi vandret i ca 2 ½ time og tilbagelagt cirka 12 km...godt for figuren som vi så ødelagde med rester af søster Kates goe´ævle'kae da vi kom hjem. Så nu er jeg oppe på 6 cacher alt i alt.

2 kommentarer:

Annika sagde ...

Familiegejl - dejligt både under og efter ;)

Dejligt at høre at du lige har været ude og cache igen. Og en fin tur lyder til det.

Anonym sagde ...

Ih hvor det lyder hyggeligt..al den familien og al den kage!!! Det der GEO har jeg ikke fået kiggett på endnu, men nu er min nysgerrighed endnu mere pirret :O) Ha en skøn uge. KNUS