Idag fylder denne skønne knægt 7 år og når jeg siger skønne, så er det fordi han er virkelig en sød rask gut fra Sjælland. Til morgen ringede jeg for at ønske Tillykke og det udspandt sig således:
Jeg ringer op: dut dut dut
Viktor: Hej det er Viktor August Mortensen
Jeg: Det er Helle fra Fyn, jeg ringer for at ønske dig Tillykke med fødselsdagen.
Viktor: der er stille i røret 5 sekunder - Tak skal du have !
Jeg: Har du fået nogle gode gaver ?
Viktor: Jo tak og så kom hele remsen af nutidige gaver i en lang smørre på klingende sjællandsk !
Jeg: Spørger til Viktors mor
Viktor: Mor er syg ! hun har meget ondt i maven.....pause
Jeg: Kan jeg så snakke med mormor ?
Viktor: Selvfølgelig....pause...Mormor der er en som jeg ikke lige kender som vil tale med dig...
Jeg: Hej Ninna (mormor) og så går samtalen lystigt imellem os - imens kan jeg høre Viktor sige til sin far hvem var det ? Det var faster Helle - NÅH ! var det hende !!!
Åh, er han ikke dejlig ! Jeg har aldrig brudt mig om sjællandsk, men når det kommer fra Viktors mund så lyder det altså herligt. Telefonen bliver aldrig taget uden at hele navnet bliver sagt, så man er ihvertfald ikke i tvivl om når han taler med Viktor August Mortensen...Jeg håber han får en dejlig fødselsdag og at hans mor får det bedre ret hurtigt.
Idag har min veninde Hanne også fødselsdag, så jeg kan da også lige skrive TILLYKKE til hende også. Hun har altid så travlt på kontoret, så hun når nok ikke at læse min lille hilsen. Men jeg håber hendes mand vil være rigtig god ved hende og fejre hendes 39 års fødselsdag igen !!!