30 september 2007

Convention

Så er det ved at være tid til Convention igen !!! Vi har pakket taskerne....HM og ikke helt så meget bagage som sidst. Vi får jo alligevel ikke lavet noget. Vi skal rundt og kigge og måske handle et par småting......NEJ DET SKREV JEG IKKE....Jeg har en lang indkøbsseddel som der nøje er blevet tilføjet ting løbende. Jeg er igang med så mange projekter og mangler en masse småting. OG så glæder jeg mig helt enormt til at hilse på alle igen. Sidste gang sad vi ved bord samme med Else og Momsemor og ih, hvor vi hyggede os. Vi var også oppe og forsøge os med lidt sang så vi kunne vinde et album hver....Vi fik albummet, men sang vil jeg nu ikke ligefrem kalde det. Det er helt vild inspirerende at være på convention og hver gang lyder der et stort TAK til Heidi fordi hun er så god til at stable den convention på benene. Vi glæder os meget Jane og jeg og håber I alle kommer, så vi kan hilse på jer....

21 september 2007




LaChris's Lakridskage
uhm den smager godt !
400 g. smør/margarine
600 g. sukker
6 æg
600 g. hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 1/2 spsk. vaniliesukker
4 1/2 dl. kærnemælk
3 stk. KICK blød lakrids
2 ds. pærer i sukkerlage
Blødt smør piskes (elpisker) sammen med sukker.
Pisk et æg i ad gangen.
Bland mel, bagepulver og vaniliesukker sammen i en anden skål, og sigt det i dejen.
Tilsæt kærnemælk og rør dejen sammen til en jævn masse med en røreske.KICK skæres ud i fine strimler og vendes i dejen
3 spsk. af sukkerlagen fra pærerne ligeledes i dejen.
Resten af sukkerlagen kasseres og pærerne afdryppes.
Smør bradepanden (evt. med Babette) og drys med mel
Pærerne lægges først og med skæresiden nedad (jeg skar dem i skiver og fordelte dem)
Dejen fordeles henover pærerne.Bages i ca. 45 min. ved 190 grader.

19 september 2007

Så røg gylletanken...



Ja, så var det dagen hvor den gamle gylletank røg ned. Vi har længe ønsket at komme af med den gamle gylletank. Fordi den ligger lige midt i det hele og altså ivejen for alting. Idag gjorde vi så alvor af det.
Peter hjalp til imens jeg tog en masse billeder. Ja, så nu kan der så også scrappes over dette emne. Måske man skulle lave sig en BOG. Det vil sige en "Bog om gården". Der er ihvertfald blevet taget en masse billeder siden jeg flyttede ind på gården. Der er også blevet bygget en del om og til, de seneste par år.
Der kunne jo også scrappes et billede ell. to om køerne. De står dernede i stalden og muh'er, de er muhligvis sultne. Ja, dette var sidste nyt fra Emmelev Nordgård.

09 september 2007

Fjordens Dag 2007


Fjordens Dag 2007
En af vores venner er schweiss-hundefører
og idag gav han en fin opvisning i hvordan
man går schweiss.
Her er Nielsen med hunden, Elvis.

Tillykke til Henriette

Tillykke med fødselsdagen kære Henriette. Vi håber du får dig en god dag
med masser af gaver og knus.
Tak for middagen i fredags - det var hyggeligt

Kate holder fødselsdag

Min søster Kate fylder år den 17. september i år og dette ville hun gerne fejre igår. Derfor inviterede hun venner og familie på udflugt. Da hun er født i 50'erne skulle vi alle være udstyret med briller ell. hat fra dette årti...Derfor måtte jeg også lige dykke ned i skuffen og fiske onkel Holgers gamle briller frem...Ikke just noget kønt syn - set fra bagsiden af brillerne - så jeg tog glas'ne ud så gik det meget bedre.Hvad jeg ikke vidste om min kære søster var, at hun kan scrappe. Læg mærke til pynten på hendes fine hat. Både blomster og bånd har hun anvendt og sikke fin hun var.

Vi drog med bus fra Karlslunde til Helsingør, hvor vi tog færgen over til Helsingborg og kørte op til Kullen. Her blev der serveret frokost i det grønne og ih, hvor vi nød det. Det blæste en stiv pelikan, men det var dejligt at blive luftet igennem. Vi gik op til fyret og tog en masse billeder... Annemette, Peter og Jesper udfordrer højderne i stiv kuling. Faktisk er der hele 78,5 meter ned fra toppen af fyrtårnet og ned til havet. En skøn udsigt og dejligt område som er et besøg værd en dag hvor der ikke blæser så meget.

Herefter gik turen ned til havnen hvor der atter var den mest fantastiske udsigt. Der lå et flot hotel oppe på klipperne. Det blæste så meget, at vi valgte at drikke kaffen i bussen og dertil fik vi en mega kage - uhm! den var lækker. Herefter gik turen hjemad via Malmø og over til København og hjem til Karlslunde igen. Undervejs i bussen var der underholdning: Jeg fortalte historier fra vores barndom og sendte billede rundt af Kate og mig, Der var musik-konkurrence, og der blev snakket og grinet.

Vel hjemme i Karlslunde blev der disket op med lækker mad og alle var supertrætte efter en lang dag. Inden vi drog hjem til Fyn nåede jeg lige at forære min kære søster hende en kjole fra 50'erne og den trak hun straks i....










Tak for en god dag søster Kate.

03 september 2007

Jubilæum


Min mands planteavlskonsulent havde jubilæum i fredags. Vi valgte at give ham en kurv med lækkert indhold (chokolade, vin, snaps,lækre dåser med delikatesser, frugt og blomster).
Men i første omgang ville jeg bestille en hos den lokale blomsterforhandler.
Men så tænkte jeg at sådan en planteavlskonsulent ville nok hellere se lidt korn, majs, løg m.m.
- så jeg gik igang med at kreere noget selv. Resultatet kan ses her.